Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Retningslinjer for Frit Skolevalg

”For optag af ikke distriktselever er der på Vestskolen et loft på 25 elever af hensyn til mulighederne for at kunne hjemtage elever i henhold til ”Bedre muligheder for alle”. Ved tidligere fravalg af skoledistriktet betragtes man som ”ikke distriktselev”

Resumé

Udvalget for Børn og Skole godkender de ændrede retningslinjer for frit skolevalg

Baggrund for sagen
Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen
eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer,
kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat.
Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet,
herunder til distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde træffe
beslutning om suspension af det frie skolevalg.
Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end
distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i
skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først.
Kommunalbestyrelsen vedtog retningslinjer for frit skolevalg i forbindelse med vedtagelse af
styrelsesvedtægten for folkeskolerne i 2009. Forvaltningen vurderer, at de eksisterende
retningslinjer er for ufleksible og lægger op til unødig inddragelse af forvaltningen og direktør.
Skolerne og forvaltningen har derfor ønsket at opdatere retningslinjerne.

De gældende retningslinjer:

  1. Ønskes barnet optaget i en klasse under 22, har barnet krav på optagelse.
  2. Ønskes barnet optaget i en klasse på 22 - 26 elever, har skolelederen kompetencen til at
    afslå
  3. I fald der er 26 elever i en klasse eller derover ligger kompetencen hos direktøren for
    området.
  4. For øvrige klassetrin kan der optages elever efter reglerne om frit skolevalg til og med
    elev nr. 26. For Parkvejens Skole, som har modtagefunktion i forhold til tosprogede
    elever gælder, at der ved klassedannelse skal sikres plads til modtageeleverne i de
    eksisterende klasser.
  5. Forvaltningen kan dispensere fra ovenstående retningslinjer ud fra en samlet vurdering af
    klassedannelsen.
  6. Såfremt der er ønske om optagelse fra flere elever fra andre distrikter end ovenstående
    giver mulighed for, lægger skolen følgende prioriterede rækkefølge til grund for
    optagelsen:

a) Søskende til elever, der allerede går på skolen
b) Afstand fra hjem til skole
c) Lodtrækning i det omfang, objektive hensyn ikke fører til en prioritetsorden

Elev nr. 26 - 28 kan afvises hvis de ikke bor i distriktet.

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen anbefaler, at retningslinjerne ændres til følgende:

  1. Forældre som ønsker, at deres barn optages på andre skoler end distriktsskolen kan søge
    om det ved indskrivningen. Har barnet søskende, halvsøskende eller børn med samme
    bopælsadresse på den ønskede skole, prioriteres det højt at imødekomme ønsket.
  2. Hvis barnet har fravalgt distriktsskolen, er barnet ikke senere garanteret optagelse på denne
    efter skolestart. I fald der ikke er plads på distriktsskolen anviser skolelederne på
    distriktsskolen et andet skoletilbud.
  3. Et barn kan blive optaget på den ønskede skole, hvis der er ledige pladser til rådighed. Det
    betyder, at vi ikke opretter ekstra klasser alene for at skabe plads til et barn fra et andet
    skoledistrikt.
  4. Skolelederen har kompetencen til at reservere de sidste pladser i en klasse. De sidste
    pladser i en klasse kan være reserveret til:
  • ikke-indskrevne børn fra skoledistriktet
  • modtageklassebørn
  • specialklassebørn
  • ny-tilflyttede børn
  1. Er der flere ansøgere end ledige pladser, tildeler vi pladserne efter følgende regler i
    prioriteret rækkefølge:
  • Børn bosiddende i Odder Kommune optages før børn fra andre kommuner.
  • Børn der har søskende, halvsøskende eller børn med samme bopælsadresse på den
    ønskede skole
  • De børn, der bor nærmest skolen.
  • Pædagogiske forhold

Sagens gang

  • Udvalget for Børn og Skole den 21. november 2022
  • Kommunalbestyrelsen den 12. december 2022

Forvaltningen indstiller
At Kommunalbestyrelsen godkender de ændrede retningslinjer for frit skolevalg

Beslutning
Flertalsindstillingen fra Udvalget for Børn og Skole sendes til afstemning.
For flertalsindstillingen stemmer 16 (A, B, C, F, V og Ø). Imod stemmer Torben Madsen (A).
Flertalsindstillingen fra Udvalget for Børn og Skole godkendt med 16 stemmer mod 1.

Beslutning på møde Udvalget for Børn og Skole 21-11-2022 - 14:30

Et mindretal bestående af Torben Madsen (A) stemte imod indstillingen med bemærkning om ,
at det ønskes tilføjet:

"at skolelederen har kompetencen til at tage hensyn til pædagogiske vilkår i forbindelse med
optag af elever uden for distriktet."

Et flertal bestående af Hans Hamman (V), Lene Aagaard (V), Klaus Rafael Jensen (C), Katja
Ivesøe (A), Ditte-Marie Thejsen (Ø) og Palle Holsting (A) stemte for indstillingen.

Beslutning på møde Udvalget for Økonomi og Erhverv 06-12-2022 - 16:00

Udvalget indstiller flertalsindstillingen fra Udvalget for Børn og Skole til godkendelse.

Dokumenter

Download til udskrivning

Shape Created with Sketch.