Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for skole-hjem-samarbejde

Mål:
Målet med skole-hjem-samarbejdet er fra elevernes skolestart at etablere og et tæt og konstruktivt samarbejde mellem elever, lærere, pædagoger og forældre til gavn for elevens skolegang, både fagligt og socialt.

Formål
Et godt skole-hjem-samarbejde er kendetegnet ved:
• at elever, forældre, lærere og pædagoger møder hinanden med respekt, tillid, ligeværd og anerkendelse af hinandens forskellige roller og kompetencer
• at alle parter kommunikerer rettidigt og problemløsende på baggrund af fyldestgørende information
• konstruktiv medvirken fra alle parter
• at ledelsen prioriterer samarbejdet, så der kan findes tid og rum til at skabe fælles mål og viden og med det afsæt udvikle fælles løsninger
• at løsningen og håndteringen af dagligdagens udfordringer og problemstillinger sker i åben og direkte dialog mellem lærere/pædagoger, elev og forældre
• at skole og hjem samarbejder om barnets dannelsesproces og har fokus på fællesskabet som en grundlæggende værdi for børnene

Forældres rolle i skole-hjem-samarbejdet
Vi forventer, at forældre:
• bakker op om et godt lærings- og undervisningsmiljø, hvor fællesskabet er en betydningsfuld ramme for børnenes udvikling og læring
• er aktive samarbejdspartnere omkring deres børns udvikling og trivsel
• respekterer fællesskabet og mangfoldighed, samt taler konstruktivt og respektfuldt om skolen, fag, aktiviteter, elever, forældre og skolens medarbejdere
• hjælper barnet til at mestre sit skoleliv, hvor ansvarsfordelingen mellem forældre og børn er forskelligt op gennem skolelivet
• Informerer skolen om forhold, der har indflydelse på elevens skolegang

Skolens rolle i skole-hjem-samarbejdet
Skolen er ansvarlig for:
• at fællesskabet er en grundlæggende værdi for børnene, for voksne og i skole-hjemsamarbejdet. Et godt fællesskab bygger på respekt for forskellighed og god kommunikation
• dialogen omkring barnets skolegang og SFO-tid går primært gennem det personale, barnet har kontakt med (lærere/pædagoger). Skolens ledelse involveres, hvis eleverne, forældrene eller personalet finder det hensigtsmæssigt
• at tilstræbe gode rammer (tid, rum og plads) for forældrene, så der gives fyldestgørende viden om elevens udvikling og om hvordan forældrene kan støtte dennes udvikling

Skolebestyrelsens rolle i skole-hjem-samarbejdet
Skolebestyrelsen er ansvarlig for:
• at sikre god information til forældrene efter skolebestyrelsens møder
• at deltage i udvalgte forældremøder
• at bidrage til at skolen lykkes i skole-hjem-samarbejdet. F.eks. ved at følge med i, hvordan skolen efterlever princippet
• at forældre input inddrages i skolebestyrelsens arbejde

Retningslinjer i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet
Forældremøder:
• Skolen holder forældremøder mindst en gang hvert skoleår i hver klasse. Vi tilstræber som minimum, at klasselærerne deltager, og fra 0.-3. klasse tilstræber vi, at klassepædagogen deltager.
• Skolen præsenterer ”skole-hjem-samarbejdet” for forældre ved skolestart i 0. klasse.
• Skolen holder forældremøde for de forældre, som skal have deres barn i tidlig SFO.

Skole-hjem-samtaler:
• Hvert skoleår afholder skolen én fast skole/hjem-samtale for alle elever og forældre.
• Ved behov kan man bede om/blive indkaldt til ekstra skole/hjem-samtaler.

Dokumenter

Download til udskrivning

Shape Created with Sketch.